FVU
De fleste job og uddannelser stiller høje krav til dine læse- og skrivekompetencer. FVU er et gratis tilbud til dig, som ønsker at forbedre dine læse- og skrivekompetencer. FVU kan følges efter en afsluttet danskuddannelse for at fastholde en danskfaglig udvikling, eller som led i et videre uddannelsesforløb.
Undervisningen er tilrettelagt for voksne, og du bliver undervist i læsning, stavning og skriftlig fremstilling. FVU dansk afholdes på fem forskellige trin:
FVU Start
FVU Trin 1
FVU Trin 2
FVU Trin 3
FVU Trin 4
En kort test og en samtale med underviseren afgør hvilket trin, der passer bedst til dig.
Et forløb på et trin strækker sig over 5-6 måneder.Vi har løbende optag. Der er undervisning 1 dag om ugen i 3 lektioner med tilhørende hjemmearbejde.
For tilmelding eller yderligere information kontakt os på 59 44 02 34 eller sprog@aof-nvs.dk. Du er også meget velkommen til at komme forbi vores kontor.