Jobsøgning & IT

Kurset er for dig, der har brug for hjælp og inspiration til de mange opgaver, man har som aktiv jobsøgende.

På kurset får du inspiration til din jobsøgning. Du arbejder med skrive- og stavestrategier samt grammatik og ordforråd, så du kan udstykke dig præcist og forbedre dine ansøgninger og CV. Du arbejder med læsestrategier og tekstanalyse, så du nemmere kan skimme ansøgninger og ”læse mellem linjerne”.

En stor del af undervisningen drejer sig om, at du lærer at bruge IT i din jobsøgning. AOF stiller en PC til rådighed for alle kursister.

 

På kurset lærer du at:

· Skrive gode ansøgninger (opfordret og uopfordret)

· Anvende skriveprogram, så du kan sætte ansøgningerne og dit CV op

· Opstille CV, både på papir og i en netversion

· Bruge jobnet og joblog, bl.a. uploade ansøgninger og oprette søgeagenter

· Læse og forstå stillingsopslag,

· Foretage relevante søgninger i jobdatabaser

· Have sikker adfærd på nettet

· Bruge e-mail

Der vil være god tid til at arbejde med delemnerne, og der er altid plads til spørgsmål og erfaringsdeling med de andre kursister og underviserne.

 

Kurset er tilrettelagt som en kombination af FVU dansk og FVU digital

 

Udfold beskrivelse

Adresser

  • Kildegården 5B
    4000 Roskilde

Tlf.: 46 35 58 95

Yderligere information om kurset

Hvem kan deltage?

Kurset er for alle, der er fyldt 25 år og som er ufaglært eller kortuddannet.

Hvis du er under 25 år, skal du være selvforsørgende eller arbejde mindst 20 timer om ugen.

 

Det praktiske

Kurset varer 4 uger, med undervisning tre dage om ugen (mandag, tirsdag og torsdag) fra 9 til 14.30.

Første kommende kursus afholdes på følgende datoer: 25., 26., 28. oktober og 1., 2., 4., 8., 9., 11., 15., 16., og 18. november 2021

Det er gratis at deltage. Inden opstart afholder AOF en læsetest og du deltager i en kort samtale med en underviser. Kontakt din a-kasse, jobcenteret eller Lonni fra AOF på 31 14 53 55 for at aftale en tid.