FVU Engelsk trin 1 til 4
FVU Engelsk er for dig, som gerne vil være bedre til engelsk, både mundtligt og skriftligt.
På kurset bliver du bedre til at:
- forstå hvad andre siger til dig på engelsk
- læse beskeder på engelsk
- tale engelsk med kolleger eller kunder
- skrive beskeder på engelsk
Vi tager udgangspunkt i de opgaver du gerne vil blive bedre til at løse, og du får derfor medindflydelse på, hvilke emner vi arbejder med. Hos os lærer du noget, du kan bruge i din dagligdag, med det samme.
Du bliver undervist af lærere, som er specialister i at undervise voksne.
Der er fire trin i FVU Engelsk. Trin 1 er for begyndere, og Trin 4 er for dig, der er velbevandret i det engelske sprog.
Undervisningen kan tilrettelægges som hele hold for interesserede arbejdspladser.
Yderligere information om kurset
Inden du kan starte, skal du til en kort samtale med en underviser, så vi sikrer, at niveauet i undervisningen passer.
Du kan deltage, uanset om du er ledig eller i arbejde.
Undervisningen er gratis og et forløb varer mellem 20 og 30 timer (pr. trin).