Om os
AOF Danmark er landsforbund for landets AOF-centre og afdelinger. AOF Danmarks opgave er at varetage AOF’s overordnede politiske interesser i en lang række råd, nævn og udvalg for at sikre de bedste rammebetingelser for AOF’s aktiviteter. Derudover koordinerer AOF Danmark en række landsdækkende indsatser og kampagner.
Oprindeligt blev Arbejdernes Oplysningsforbund stiftet i 1924 af Socialdemokratiet, De Samvirkende Fagforbund (forløberen for LO), Det Kooperative Fællesforbund og Danmarks Socialdemokratiske ungdom. Formålet var at forbedre arbejderklassens vilkår gennem folkeoplysning. Den dag i dag står AOF stadig for at oplyse befolkningen gennem viden, udvikling og samvær, som er de tre centrale nøglebegreber i organisationen.