AOF sætter EU til debat i hele landet

Det europæiske samarbejde har i stigende grad betydning for danskernes hverdag, og derfor er det vigtigt med god EU oplysning. I AOF Danmark har vi et stort fokus på at formidle EU - oplysning på forskellige måder til forskellige publikummer, gennem Europa-Debat. Aktiviteterne foregår i hele landet i samarbejde med lokale AOF - afdelinger, fagbevægelsen og mange andre. Aktiviteterne består af traditionelle paneldebatter, teater debat, debat på nettet mv. Europa-Nævnet støtter AOF Danmark økonomisk, som gør det muligt at lave oplysning og debatvirksomhed om EU og Europa.
I 2018 har vi bl.a. tilbudt:
Teater Debat: AOF samarbejder med Rejsescenen, som af flere omgange har turneret landet rundt med forskellige debatterende teaterforestillinger. Den seneste forestilling havde titlen ”Ka’ det virk’lig passe?” og belyste europapolitiske spørgsmål som ulighed, social dumping og flygtninge. Fælles for teaterdebatterne er, at de formidler samfundsaktuelle og nærværende problemstillinger gennem dramatikkens humoristiske sprog, som danner grobund for efterfølgende debat mellem publikum og politikere.
EU – Hva’ nu?: Verden står aldrig stille, og det gør den politiske virkelighed heller ikke. I AOF inviterer jævnligt politikere og fagfolk ind for at debattere nogle af de største og mest presserende udfordringer, som de europæiske borgere aktuelt står over for. På dagsordenen finder man alt fra flygtningekrise og skattesnyd til russiske cyberangreb og klimaforandringer.
De unges EU: Hvor er de unge i dagens Europa? I samarbejde med de prisvindende oplægsholdere Peter og Elena Laugesen har vi i 2018 sat fokus på de unges vilkår gennem inddragende foredrag. Her besøger vi skoler og gymnasier for at debattere EU-spørgsmål, som er relevante for de unges virkelighed.
Vil du være med?
Du kan holde dig opdateret på vores mange spændende aktiviteter på Europa-Debat på Facebook her. Du kan også følge med i EU-debatten på vores blogportal www.europa-debat.dk, hvor politikere og andre menningsdannere bidrager med aktuelle indlæg. Det næste halve år sætter vi fokus på EP - valget, hvor kandidater fra alle partier deler og debatterer deres holdninger og visioner for EU - samarbejdet
Fakta om Europa-Debat arrangementerne i 2018:
Teater Debat: Mere end 400 deltagere fordelt på 10 afholdte arrangementer.
EU – Hva’ nu?: Mere end 200 deltagere fordelt på 6 afholdte arrangementer.
De unges EU: Mere end 500 deltagere fordelt på 7 afholdte arrangementer.
Materiale
Vi har udarbejdet en folder om EU, som du kan finde nedenfor.
Hvis du vil vide mere, så kontakt Lars Gaarhøj, laga@aof.dk eller Christiane From, chfr@aof.dk